»MusikMosaik«

Præsentation

Dette website indeholder oplysninger af forskellig slags om nogle af de store og berømte komponister i musikhistorien. Men hovedvægten lægges på komponister og på værker, som det – i modsætning til de velkendte og let tilgængelige – ikke er så nemt at finde oplysninger om, men som jeg skønner det værd at stifte bekendtskab med. Adskillige komponister, som har levet og virket på samme tid som de store navne i historien, er kommet til at stå i skyggen af dem eller er ligefrem blevet glemt, men dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at deres værker er af ringere kvalitet. På samme måde har enkelte berømte værker af de store komponister haft en tilbøjelighed til at overskygge nogle af deres andre, lige så værdifulde kompositioner. For blot at nævne nogle få eksempler:

• Johann David Heinichen, der var samtidig med Bach og Händel, virkede bl.a. ved hoffet i Dresden, hvortil han skrev et betydeligt antal instrumental- og vokalværker. Nogle af dem er tilgængelige i moderne indspilninger, der viser, at hans musik ikke på nogen måde står tilbage for de velkendte komponisters fra første halvdel af 1700-tallet. Men det er kendetegnende, at der næsten ingen litteratur findes om ham, ligesom hans værker ikke ser ud til at være blevet udgivet i almindeligt tilgængelige udgaver.
• Den tysk-fødte komponist Joseph Martin Kraus kom til verden samme år som Mozart og virkede en stor del af sit liv i Stockholm. Han skrev bl.a. symfonier og strygekvartetter i den klassiske stil, som han således med sin musik vil kunne bidrage til at give et større og dybere kendskab til.
• Det er almindelig kendt, at J. S. Bach skrev to store passioner, som der i mange år har været tradition for at opføre i tiden før påske. Men netop på grund af deres berømmelse er det nemt at overse, at andre komponister fra samme tid har skrevet passionsmusik, bl.a. værker, som Bach selv har stået for opførelsen af og som han derfor må have værdsat. Det gælder f.eks. den tyske operakomponist Reinhard Keisers Markus-passion og Händels musik til den såkaldte »Brockes-passion«, hvis tekst blev sat i musik af en række af tidens komponister (Telemann, Mattheson, Fasch og andre).

Et andet forhold, som kan medvirke til en manglende interesse for og viden om en bestemt komponist eller et bestemt værk, er i mange tilfælde en forudindtaget holdning, der som regel bunder i en misforståelse. F.eks. afholder mange sig fra at nærme sig Anton Bruckners symfonier, både fordi de har ry for at være lange og fordi de anses for at være stærkt påvirkede af Wagners dramaer, hvis tonesprog Bruckner skulle have overført fra scenen til koncertsalen. Dette sidste er en meget forenklet og ensidig tolkning. Han var ganske vist en stor beundrer af Wagners musik, men tonesproget i hans symfonier er kun til dels påvirket af den. Sine erfaringer som organist overførte han til orkesterklangene, ligesom hans langvarige og indgående studier i kontrapunktiske teknikker satte sig tydelige spor i satsstrukturen. Hertil kommer, at hans musik i høj grad er præget af en dybt kristen holdning, der ligger langt fra Wagners musikalske univers. Bruckner er i sandhed en af 1800-tallets meget store komponister med et personligt udtryk og formsprog.

Visse værkgrupper – som f.eks. netop Bruckners symfonier – kan det erfaringsmæssigt være vanskeligt at danne sig et samlet overblik over. Foruden de ni, som man normalt regner med (den sidste forblev ufuldendt), skrev han to andre, som i eftertiden er blevet kendt under de misvisende betegnelser »Nr. 0« og »Nr. 00«, men hertil kommer de mange forskellige versioner af flere af symfonierne (nr.1, 2, 3, 4 og 8), som han udarbejdede i årenes løb. På samme måde er det ikke helt enkelt at blive klar over, hvor mange symfonier og klaverkoncerter Mozart skrev, eller antallet af Haydns messer og deres tilnavne. Sådanne og lignende oplysninger findes allerede på websitet, men det skal understreges, at værklisterne af forskellige grunde ikke altid er komplette. Desuden er det planen at supplere dem løbende med nye oversigter over forskellige værkgrupper.

Den musik, der omtales på websitet — hvad enten det er i form af en beskrivelse i en artikel eller blot som et »nummer« i en oversigtstabel — besidder efter min mening en sådan kvalitet, at jeg med glæde kan anbefale andre at lære den at kende ved lytte til den og ved at læse om den.

Websitet indeholder derfor også henvisninger til speciallitteratur om udvalgte emner inden for musikhistorien som f.eks. enkelte komponister og deres musik, bestemte genrer eller værkgrupper og værkfortegnelser. Især disse sidste lægger jeg vægt på, fordi de erfaringsmæssigt udgør en vigtig kilde til oplysninger. I påkommende tilfælde ledsages omtalen af de forskellige fremstillinger af kommentarer og anbefalinger.

En væsentlig forudsætning for websitets nytte er dialogen med de besøgende. Jeg tager meget gerne imod forslag til emner, der ønskes behandlet (om de kan imødekommes, afhænger af emnets art og omfang - der er visse komponister og visse værktyper, der ikke interesserer mig!). Også rettelser af eventuelle fejl og mangler modtages med tak.

Peter Ryom, dr.phil., Rudkøbing

»MusikMosaik« påbegyndt 27. november 2008, oprettet 7. marts 2009