»MusikMosaik«

↓ sidens fod → Introduktion til symfonierne

Anton Bruckner
(1824-1896)

Annulleret symfoni, d-mol

Udarbejdelsen af den symfoni, som Bruckner på det håndskrevne partitur betegnede som Symphonie N^o 2 in D^Moll, blev påbegyndt 24. januar 1869 antagelig i Linz og afsluttet 12. september samme år i Wien, dog med afbrydelse på grund af koncertrejsen til Nancy og Paris i april-maj. Året efter lod han fremstille en afskrift af partituret og tilhørende orkesterstemmer, som han foreviste dirigenten Otto Dessoff i håb om, at han ville opføre den, men fordi der ikke optræder et egentlig tema i begyndelsen, kritiserede han den, hvorfor Bruckner valgte at trække den tilbage. Det gjorde han ved at overstrege nummeret og nedenunder at tilføje ordet annulirt. Dette må være sket i oktober det følgende år, efter at han havde påbegyndt kompositionen af symfoni nr. 2 i c-mol, som han oprindeligt betegnede som nr. 3, men som han siden ændrede til nr. 2. Ordet annulirt er fejlagtigt blevet gengivet som Nr. 0, men denne absurde nummerering anvendes i almindelighed om symfonien. Blandt andet betegnede Leopold Nowak den i sin nedenfor nævnte udgave både som »Nullte« og som »Fassung von 1869«.

Som det var tilfældet med Nowaks udgave af studiesymfonien er den sidstnævnte betegnelse misvisende, fordi den annullerede symfoni kun foreligger i én version, men Nowak var overbevist om, at symfonien blev komponeret i perioden fra oktober 1863 til maj 1864 og omarbejdet i 1869. Disse oplysninger findes i øvrigt blandt andet i Renate Grasbergers værkfortegnelse, men de er ikke rigtige.

Fejlen skyldes tolkningen af en oplysning i et af Bruckners breve fra 1865, der blev optaget i en samling udgivet i 1924. Til en bekendt skrev han, at han arbejede på »en symfoni i c-mol (nr. 2)« og i en fodnote oplyste udgiveren, Max Auer, at denne symfoni blev udgivet som »første symfoni«. Det førte til den slutning, at Bruckner havde komponeret en symfoni før den første i c-mol, men da det ikke kunne være studiesymfonien, da denne jo ikke er nummereret, kunne det kun dreje sig om den annullerede, der følgelig måtte være blevet skrevet efter studiesymfonien, dvs. i 1863-64, men sidenhen var sporløst forsvundet. Dette blev længe af mange anset som uomtvisteligt, men nogle (blandt andre den danske Brucknerforsker Bo Marschner i et tidsskrift fra 1985) satte spørgsmålstegn ved forholdet og nåede til den konklusion, at oplysningerne var både udokumenterede og usande.

Grunden til fejlen var, at parentesen med nummeret 2 i Bruckners brev var et falsum. Max Auer havde tilføjet oplysningen i sin gengivelse af brevet, hvor den ikke findes. Formodentlig har Auer ikke kendt Bruckners manuskript til symfonien, for ellers ville han have vidst, at det reelt var hans anden nummererede symfoni, og at den blev komponeret færdig i Wien i 1869. I øvrigt havde Franz Graeflinger i Anton Bruckner. Bausteine zu seiner Lebensgeschichte fra 1911 givet en udførlig og detaljeret beskrivelse af manuskriptet med gengivelse af datoer og årstal (s. 121-131). Denne fremstilling har Max Auer antagelig osgå været ukendt med.

Uden tvivl på grund af Bruckners annullering har den i en årrække ikke været genstand for større interesse. Den første delvise opførelse fandt sted i Bruckneråret 1924, 17. maj (3. og 4. sats) og komplet samme år, 12. oktober, begge med dirigenten Franz Moißl.

Udgaver

Musikwissenschaftlicher Verlag

• NGA bind XI, Leopold Nowak, 1968 (»Nullte« og »Fassung von 1869«)

Første udgave

• Symphonie D moll. Bearbejdelse af Josef V. von Wöss, Philharmonia, 1924

↑ sidens top

19. februar 2024